Steen Jensen

Kontorchef
E-mail: sj@arthakapitalforvaltning.dk

Steen er som kontorchef en del af Arthas administration, og hans primære fokus er på kontinuerligt at ajourføre vores kunde- og handelsregistreringer. Kapitalforvaltning af samlede formuer i mia. klassen medfører mange daglige transaktioner, og disse kontrolleres samt afstemmes af Steen.

Samtidig er Steen ansvarlig for løbende at afstemme depotindhold og kontoindestående hos de banker, hvor kundernes midler efter eget valg er placeret.

Udarbejdelse og udsendelse af alle kunders rapporteringer hver måned, med oplysninger om aktuelle beholdninger, opnået afkast og aktuel risiko for porteføljerne, er også en fast del af arbejdsopgaverne.

Endelig benyttes Steen ofte, qua sin mangeårige erfaring i Private Banking-branchen, ved løsning af kundespecifikke spørgsmål/ønsker og andre opgaver.

Steen har mere end 30 års erfaring indenfor den finansielle sektor. Han startede sin finansielle karriere i 1978 i Danske Bank, hvor han frem til 1987 var ansat i forskellige filialer, senest som filialleder. Fra 1987 og frem har han fungeret som rådgiver af formuende privatpersoner.

Fra 1987 til 1991 var Steen med i opbygningen af Merchant Bank Privat i Danske Bank.

Fra 1991 til 2000 var han afdelingschef i Baltica og senere i Danica. I 2000 var Steen igen i Merchant Bank Privat som senior account manager, inden han i 2001 blev kontorchef i Finansbanken. Fra 2002 til 2006 var Steen partner og chefkonsulent i Proviso, og fra 2006 til 2009 chefkonsulent i Capinordic Banks private banking (Proviso).

BOOK ET MØDE
BOOK ET MØDE

Savner din kapital godt selskab?
Kontakt os i dag for et uforpligtende rådgivningsmøde om fremtiden for din formue.

BOOK ET RÅDGIVNINGSMØDE
WordPress Video Lightbox Plugin